23948sdkhjf

Spier boxtrailer til møbeltransport

Den nye Spier-trailer fra den tyske fabrik i Steinheim er bygget til at kunne rumme 34 euro-paller i bunden og er umiddelbart ikke forskellig fra andre trailermærker på markedet - lige indtil man kommer tættere på.

Den nye Spier-trailer fra den tyske fabrik i Steinheim er bygget til at kunne rumme 34 euro-paller i bunden og er umiddelbart ikke forskellig fra andre trailermærker på markedet - lige indtil man kommer tættere på.



Spier, hvad er det for noget? Sådan reagerer mange nok, når de hører navnet på den tyske trailer, som ikke er særlig kendt i Danmark.

Spier GmbH & Co. Fahrzeugwerk KG, der er hjemmehørende i byen Steinheim (ca. 100 km sydvest for Hannover) producerer årligt 3.000 enheder, det være sig færdige kasser til forvogne, kærrer, veksellad og trailere.

Den tyske producent fabrikerer en stor del af sine køretøjer og opbygninger helt efter kun-dernes ønsker, og man yder også service og reparationsindsats efter kundernes ønsker. Nogle af kunderne er danske møbeltransportører, der har specielle ønsker omkring ladet på den trailer, der skal anvendes til møbeltransport.

Et af disse firmaer er VMG A/S i Vinderup. Firmaet er netop i gang med at udskifte en del af trailerflåden og får derfor leveret 12 stk. nye Spier-trailere gennem trailerudlejningsfir-maet TIP i Danmark.

Gode oplevelser

VMG A/S har indgået en aftale om operationel leasing med TIP, der således har afgivet bestilling på de nye trailere hos Spier, helt efter de specifikationer som direktør og vogn-mand Aksel Mikkelsen hos VMG har angivet som krav til nye trailere i firmaets flåde.

I alt har VMG 30 trækkende enheder og ca. 30 trailere, hvoraf de 15 allerede på nuvæ-rende tidspunkt er af mærket Spier. Firmaet har udelukkende gode oplevelser med det tyske trailermærke.

- En af fordelene ved de nye trailere er den dobbelte sidedør i højre side, en detalje der er et must for en stor del af vore transporter. Vi skal nemlig kunne laste lange paller direkte ud af sidedørene, så chaufførerne ikke skal til at vende pallerne inde i vognen, men kan nøjes med at trække pallerne hen til sidedørene, hvorefter trucken kan tage godset direkte ud af siden, siger Aksel Mikkelsen til Trans Inform.

Den nye Spier-trailer, der er bygget til at kunne rumme 34 euro-paller i bunden, er umid-delbart ikke lige til at kende fra andre trailermærker på markedet.

Tæt på

Det er først, når man kommer tættere på, at man lægger mærke til den lidt anderledes kasse med de store glatte flader og forenden med de pænt afrundede hjørner.

I højre side bemærker man dog omgående den dobbelte sidedør, der går op i næsten fuld højde, et punkt hvor Spier skiller sig ud fra andre producenter af boxtrailere.

Indvendig er traileren forsynet med to langsgående surringsskinner hele vejen igennem, så det er muligt at fastgøre næsten alt gods under transport - et punkt der er kommet vir-kelig meget fokus på i Tyskland.

Rent teknisk er kassen en bokskasse med glasfiberpanel, som det kendes fra nogle køle-kasser.

Bunden er solidt bygget med masser af tværvanger underneden og hårdttræsplanker. Op ad siden er der beskyttelsesplader som er med til at forlænge levetiden på siderne.

Omkring den dobbelte sidedør er der indvendig lavet en langsgående forstærkning for at kompensere for den store åbning til sidedøren.

Chassiset er udstyret med tre stk. BPW ECOplus aksler med tromlebremser med BPW luftaffjedret akselophæng. Bremsemæssigt er traileren forsynet med EBS-bremseanlæg, der jo er et plus for trafiksikkerheden.

Ikke sparet på detaljen

De to bagerste aksler er forsynet med MGM håndbremseventiler, og den bagerste aksel har desuden BPW-aksellift, så akslen kan løftes ved tomkørsel.

Spier har udstyret traileren med en ZEPRO foldelift, der ligger under chassiset under kørs-len og som samtidig gør det ud for bag-kofanger.

Sækko Design i Padborg har dekoreret traileren med folie og refleksstriber i bund og top af traileren, et plus for trafiksikkerheden, når der køres i mørke.

Det skal også bemærkes, at traileren er forsynet med fire runde trekammerbaglygter. I den forbindelse må jeg sige, at det er skuffende at se, hvordan en dansk producent af køletrai-lere af på grund af ønsker om besparelse fra kunder, leverer nye trailere med kun to runde trekammerbaglygter. Så hatten af for Spier, TIP og VMG, der tænker på sikkerheden først - frem for små-besparelser, med negativ trafiksikkerhedsmæssig virkning til følge.

VMG: En moderne transportforretning med lang historie

VMG A/S i Vinderup er en moderne transportforretning, der kan føre sin historie tilbage til omkring 1914, hvor Aksel Mikkelsens bedstefar begyndte at drive vognmandsforretning. Virksomheden ejes i dag af Aksel Mikkelsen med ca. 66 % mens GM/ITM, der er en Nor-dens største møbeltransportører (ejes delvist af Danzas og dermed Deutsche Post) ejer de øvrige ca. 33 % af VMG A/S.

99 % af det transportarbejde, som VMGs lastvogne udfører, er møbeltransporter og de 25 enheder disponeres af VMG, mens der kører fem lastvogne i fast regi over hele Europa for GM/ITM i Horsens.

Tekniske data : Spier bokstrailer

Stelnr.

: WSPSGL3903B010967
Totalvægt : 38.000 kg (teknisk 41.000 kg)
Bogietryk : 3 x 8.000 kg (teknisk 3x 9.000 kg)
Kingpin : 14.000 kg
Egenvægt : 8.100 kg

Aksler : BPW ECO Plus med tromlebremser
Ophæng : BPW luftaffjedring
Bremser : WABCO EBS-anlæg - 4 MGM håndbremseventiler på to bagerste aksler
Bogielift: Bagerste aksel er forsynet med BPW bogielift
Hjul 385 x 65 R 22,5
Læssebagsmæk ZEPRO foldelift
Lad Hel boxkasse med dobbelte døre i bagende samt højre side

Karakterbogen
Plus
EBS-bremseanlæg
Fire runde trekammerbaglygter
Refleksstriber på sider og bagende
Fire dørhængsler i hver side
To dørlukkere på hver bagdør
Færgekroge (med gode hvilepositioner på de forreste kroge)
Fornuftig placeret trappestige under højre sidedør
Fornuftigt placeret håndtag i højre side i bagenden (når man skal ind i kassen)

Minus
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094