23948sdkhjf

Lastvognssimulatoren en succesrig milepæl i uddannelsen

Knap et år efter, at TSU en januardag tog sin nye lastbilsimulator i brug, har der været et sted mellem 1500 og 2000 personer inde og prøve at køre med simulatoren.

- Gør man det op i kursister, er der kommet ca. 400 kursister igennem, siger projektleder Magnus Købke til Danmarks Transport-Tidende.

- Før sommerferien var det største tema brændstofbesparende kørsel, Men efter somme-rens lastvognsulykker ændrede temaet for kursisterne sig over mod mere fokus på større trafiksikkerhed.

- At der er behov for mere træning, er der ingen tvivl om. Det kan f.eks. aflæse, når man sætter simulatorprogrammet til kørsel i tåge. Der oplever vi ofte, at ni ud af ti chauffører efter at have kørt et stykke tid i tågen, hæver hastigheden til store fare for trafiksikkerhe-den. Det gælder specielt når de kører på motorvej. Og ude i det virkelige liv går det helt galt, når de pludselig ser et køretøj eller en forhindring, der holder stille ude foran, oplyser han.

Ulykker uden skader

- Den slags kan f.eks. trænes i lastbilsimulatoren uden det koster penge til skader, si-ger Magnus Købke og fortsætter:

- I det forløbne tidsrum har vi dog også haft samtlige vognmandsansatte chauffører som kører i Shell?s regi (Shell har ikke længere selv lastvogne og chauffører) på kursus. Det er en helt naturlig del af deres løbende uddannelse, at de lige tager et par timer i lastbilsimu-latoren, siger han og fortæller, at simulatoren også har været ude på stedet i mange vognmandsvirksomheder, som lader det indgå i efteruddannelsen af chaufførerne.

- Faktisk har der været så stort tryk på simulatoren, at de to personer, der kører med last-bilsimulatoren kun har kunnet tillade sig at holde to fridage ud over den obligatoriske sommerferie.

- Normalt kører vi et kursusforløb, hvor vi har tre kursister i gang samtidig. Vi kan så køre tilrettelæggene det sådan, at simulatoren bliver benyttet i ni timer på en sådan arbejdsdag, fortæller Magnus Købke.


Kurserne blev ændret

Siden lastbilsimulatoren blev anskaffet er der sket en udvikling af de kurser, dertilby-des. Der er bl.a. blevet udviklet et kursus i simulatoren, hvor der køres på et køreteknisk anlæg, der kan sammenlignes med Ring Djursland. Her kan man simulere kørsel i sne, is, og selvfølgelig almindelig asfalt.

Desuden kan man friktionsmæssigt simulere kørsel i grus. Og der er blevet mulighed for at køre med automatiseret gearskifte. Endelig kan man lave en midlertidig bus ud af lastbil-simulatoren, så chaufføren, der kører med simulatoren, har de samme fornemmelser, som hvis vedkommende var placeret bag rattet i en bus - hvor f forakslen altid sidder længere tilbagetrukket end på en lastvogn

Udviklingen forsætter hos producenten Thales i Frankrig, hvor næste step er en rigtig bus-simulator, der er under udvikling sammen med organisationer i Frankrig, Finland, Ungarn, Holland og TSU i Danmark.

Førerhuset inde i simulatoren er fra en Renault Premium, og som trækker til simulato-ren, der er opbygget inde i en showtrailer, har Renault Trucks Danmark A/S stillet en nyere Renault Premium til fri rådighed.

Shell Transportservice sponsorerer brændstoffet, Codan sponserer forsikring af hele vogntoget mens Good Year sørger for hjul og dæk til simulatorvogntoget. Falck sponsorerer overvågning m.v.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109