23948sdkhjf

Kriminalitet mod lastvogne

Stædigt lobbyarbejde er eneste vej frem, hvis politikere i Danmark og EU skal få øjnene op for kriminalitetsproblemerne på de europiske veje

Stædigt lobbyarbejde er eneste vej frem, hvis politikere i Danmark og EU skal få øjnene op for kriminalitetsproblemerne på de europiske veje



København - Målrettet politiindsats, døgnovervågede p-anlæg og trygge forhold for europæiske lastvognschauffører, bliver ikke til virkelighed, hvis ikke transporterhvervet og organisationerne ligger konstant pres på beslutningstagere over hele EU. Det var hovedkonklusionen på den konference som overvågnings og alarm-specialisten Eurowatch arrangerede i København i slutningen af November.

- Vi er en lille gruppe i Europa-parlamentet, der har forsøgt at få støtte til forsøg med døgnovervågede parkeringsanlæg. Men det er meget svært, at mobilisere politisk interesse for problemet. De fleste parlamentsmedlemmer reagerede med undren: "Er det virkeligt et stort problem." Hvis der skal ske noget, så skal fagforeninger, arbejdsgivere, forsikringsselskaber og andre med en andel i lastbilsikkerhed, arbejde målrettet og vedholdende på at påvirke politikere på nationalt og internationalt plan, sagde Anne E. Jensen (V), der er medlem af Europa-Parlamentet, på konferencen.

Kollegaen Freddy Blak var mindre diplomatisk.

- Der er simpelthen ikke er stemmer nok i at gribe ind over for overfald på chauffører og tyverier af gods og lastvogne. Sådan er den politiske virkelighed. Hvis myndighederne i alle EU-lande skal tage kriminaliteten mod lastvogne og chauffører alvorligt, så kræver det at alle aktører i transportsektoren konstant render alle politikere på dørene og siger: »NEJ til flere handlingsplaner, JA til handling«, sagde Freddy Blak.

Eurowatch's konference tiltrak omkring et halvt hundrede deltagere. Konferencen, der blev afholdt på SAS Raddisson Royal Hotel, tiltrak deltagere fra Danmark, Norge og Sverige, Storbritannien, Italien og et par stykker fra Bruxelles. Eurowatch, der er baseret i London, tilbyder elektronisk overvågning af godstransporter over hele Europa døgnet rundt og fungerer via selskabets alarmcentral, som effektivt bindeled til de lokale myndigheder, hvis der opstår problemer.

Alle deltagere på konferencen var enige om, at der var behov for forbedringer på sikkerheden for gods og chauffører. Men flere gjorde opmærksom på, at det ikke bare er en myndighedsopgave, at gøre livet surt for de kriminelle.

Dansk Tranport & Logistiks ordførende direktør Michael Svane, startede sit indlæg med scenevant showmanship, og henviste til kriminalitetens internationale tilsnit ved at nævne den sagnomspundne engelske landevejsrøver Dick Turpin (der blev udødeliggjort i en tv-serie for år tilbage).

Michael Svane konstaterede tørt, at der i vore dage - i modsætning til myten om den britiske 1700-tals "highwayman" - ikke var tale om at tage fra de rige og give til de fattige.

- Kriminaliteten er ikke blot et problem, vi kan overlade til myndighederne og politikerne. Erhvervet må selv tage ansvar for sikkerheden. Det er hele transportkæden, der skal have det rette fokus på sikkerhed. Det handler ikke bare om tabt gods, men om kostbart materiel og ikke mindst om chaufførernes sikkerhed og tryghed. Vognmænd, speditører og transportkøbere skal tænke sikkerhed længe inden transporten starter, og sikkerheden skal medregnes på alle etaper af en transport, sagde Michael Svane.

Han advarede mod at fokusere indsatsen på bestemte områder, som parkeringsanlæg.

- Erfaringerne viser, at kriminaliteten mod lastbiler kan foregå snart sagt alle steder. P-pladser, truckstops, servicestationer og overnatningssteder er velkendte miljøer, hvor overfald og indbrud finder sted. Men gods røves eller stjæles mange steder i transportkæden. Der er talrige eksempler på, at kriminelle ser motorhavarier eller endda trafikulykker som en lejlighed til at stjæle eller røve gods, sagde Michael

Michael Svane påpegede, at godskriminaliteten kun kan bekæmpes effektivt, hvis alle aktører fra chauffører, vognmænd og speditører over forsikringsselskaber og leverandører af sikkerhedsudstyr til politi og politikere arbejder sammen og stiller krav til hinanden.

- Mit hovedbudskab er, at det ikke nytter at rende beslutningstagere på dørene nationalt og internationalt, hvis ikke transportvirksomhederne og alle berørte parter selv har det fornødne fokus på sikkerheden.

- Der arbejdes i dag på at skabe vejforbindelse mellem Europa og Kina. Om få år vil der blive transporteret gods fra Kina til Europa på lastvogn, og hvis det skal lykkedes, så kræver det, at sikkerheden er på plads på forhånd, sagde Michael Svane.

Selv om den politisk interesse for den stigende kriminalitet mod lastvognstog har været begrænset, så er der faktisk sket små forbedringer i de senere år.

Ireren Jack Short fra EU's ministerråd tog udgangspunkt i en række rapporter om godskriminalitet, som er udarbejdet i ministerrådet siden 1997.

Et af resultaterne, er en parkeringsguide over 39 europæiske lande med mere end 2.000 p-anlæg, der er registreret med sikkerhedsrelevante data, som tillader transportvirksomhederne at vurdere, om de vil anvende p-pladsen eller ej. Jack Short erkendte, at p-guide ikke er nogen mirakelløsning.

- Engelsk politi undersøgte de britiske p-pladser i guiden og konstaterede, at ingen levede op til politiets anbefalinger, sagde Jack Short.

Han påpegede, at den voldsomme stigning i kriminaliteten ikke er et uafvendeligt faktum.

- I Storbritannien satte politiet i slutningen af 90'erne fokus på problemerne og det er lykkedes at halvere antallet af anmeldelser. I Polen er antallet af overfald og tyverier reduceret med 30 procent i de senere år. Men det er faktisk de eneste lande, hvor der er mærkbare forbedringer, sagde Jack Short.

Ministerrådet har udarbejdet en række anbefalinger til medlemslandene. Herunder at politiet bør prioritere problemet højere, bedre myndighedskontrol med operatør-licenser, en database over de kriminelle, samt at man sætter konkrete mål (som en 50 procents reduktion over en bestemt årrække).

Men Jack Short påpegede også, at eksempelvis forsikringsselskaber bør øge virksomhedernes interesse i større fokus på sikkerhed.

- Men chauffører og transportvirksomheder kan også gøre meget selv. De kriminelle går altid efter det svageste led. Da man besluttede at gøre noget ved problemet i England, så opdagede man, at op mod hver femte stjålne lastbil var efterladt med nøglerne i, sagde Jack Short.

Den klassiske berigelseskriminalitet omkring godstransport er ikke det eneste problem, som bekymrer ministerrådet. Illegale immigranter og lastvogne har fyldt avisspalterne op gennem 90'erne, men også frygten for en fremtidig cocktail af lastvogne og terrorister giver søvnløse nætter.

- Når man tænker på, hvor svært det er at kapre fire jetfly fyldt med passagerer, så tænk på, hvor let det er at kapre en lastbil, sagde Jack Short.

Han påpegede, at med i 10.000-vis af operatører spredt over hele Europa og med en sårbar infrastruktur, så er terrorproblemet næsten en umulig ligning for politi og efterretningstjenester og opfordrede transportvirksomhederne til at være opmærksomme på problemet.

Flere foredragsholdere satte fokus på den organiserede kriminalitet, som en af hovedkræfterne bag den stigende kriminalitet mod lastvogne.

- Jeg vil godt understrege, at organiserede bander ikke står bag al kriminalitet mod gods og lastvogne. Men der er registreret 5.000 bander af organiserede kriminelle med over 40.000 medlemmer i Europa i dag. Og de er interesseret i alle former for kriminalitet, hvor der kan tjenes penge. Det gælder naturligvis også godstransport, og vi ved, at de organiserede bander står for en betydelig andel af kriminaliteten, sagde vicedirektør Jens Højbjerg, Europol.

Han fortalte, at banderne opererer frit over landegrænserne og etniske og kulturelle barrierer udgør ikke længere nogen hindring.

Den danske politimand understregede, at trods den stigende globalisering og internationalisering, så er det stadig vigtigt, at der er nationalt og regionalt politifokus på problemerne. Men han var skeptisk over for de initiativer fra organisationer og politikere, der ønskede større politifokus på landevejskriminaliteten.

- Stigningen i den organiserede kriminalitet udgør ikke bare en udfordring for politi, men også et alvorligt problem for samfundet som helhed. Det problem bliver ikke løst, ved at politiet fokuserer på bestemte kriminalitetsformer. Den organiserede kriminalitet bekæmpes mest effektivt ved, at politiet fokuserer på de kriminelle bander. Et godt eksempel er det danske politis indsats mod rockerne, der som bekendt begår en bred vifte af kriminalitet, sagde Jens Højbjerg.

Præmie for sikkerhed

Direktør Jens Hvirgel, Codan, redegjorde for forsikringsselskabernes syn på kriminaliteten mod lastvogne.

- I takt med forbedringer af sikkerheden i detailhandlen og i grossistledet, er transport blevet mere og mere attraktivt for de kriminelle. Samtidig er transporten af let omsættelige varer steget betydeligt og de kriminelle er blevet dygtigere og arbejder internationalt, fortalte Jens Hvirgel.

Han anså flere foredragsholderes forslag om økonomiske bidrag fra forsikringsselskaberne til bedre transportsikkerhed som urealistisk.

- De dansk forsikringsselskaber har i årevis tjent deres overskud på investeringer. Selve forsikringsaktiviteterne har i den danske forsikringssektor givet et underskud på mindst en milliard kroner om året i de sidste fem år. Med det nuværende finansielle klima og det lave renteniveau, er forsikringsselskaberne tvunget til at tjene penge på forsikringsaktiviteterne, sagde Jens Hvirgel.

Men han erkendte, at forsikringsselskaberne havde en naturlig interesse i at bekæmpe kriminaliteten mod lastvogne.

- Selskaberne stiller i stigende grad krav til transporternes sikkerhed. Vi kræver eksempelvis, at bestemte varetyper transporteres under 24 timers GPS-overvågning. Der vil naturligvis også være en villighed til at belønne de transportvirksomheder, der har fokus på sikkerheden, sagde Jens Hvirgel.

Han fremhævede, at problemet kun kunne reduceres, hvis der kom fokus på godskriminalitet internationalt.

Selv om konferencen havde tiltrukket deltagere fra en bred kreds af erhvervs- og organisationsfolk, eksperter og beslutningstagere, så kunne Freddy Blak ved konferencens afslutning konstatere, at der manglede nogen.

- Det er betegnende, at der ikke er nogen repræsentanter for den danske regering her i dag. Da man skulle arrangere denne konference, så inviterede man trafikministeren, men i trafikministeriet henviste man til Justitsministeriet, der så henviste man til Beskæftigelsesministeriet, sagde Freddy Blak.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063