23948sdkhjf

Øst-aftalen skal sikre fri

- Nu kan danske lønmodtagere sove trygt og roligt. EU-udvidelsen vil ikke føre til løntrykkeri på det danske arbejdsmarked. Og virksomhederne kan glæde sig over, at de får adgang til arbejdskraft fra de nye EU-lande. Og vi kan alle glæde os over, at vi har fået sat hegn om de danske velfærdsordninger.

- Nu kan danske lønmodtagere sove trygt og roligt. EU-udvidelsen vil ikke føre til løntrykkeri på det danske arbejdsmarked. Og virksomhederne kan glæde sig over, at de får adgang til arbejdskraft fra de nye EU-lande. Og vi kan alle glæde os over, at vi har fået sat hegn om de danske velfærdsordninger.



Sådan kommenterer beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen den aftale, der forleden blev indgået af et bredt Folketingsflertal om adgangen til det danske arbejdsmarked for arbejdstagere fra de nye EU-lande fra 1. maj 2004.

Udgangspunktet for aftalen er, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for borgere fra de nye EU-lande fra 1. maj 2004.

Aftalen skal sikre et åbent og fleksibelt arbejdsmarked. Aftalepartierne er enige om, at der er en række hensyn at tage, når EU udvides og det danske arbejdsmarked åbnes for arbejdstagere fra de nye medlemslande:

For det første skal det sikres, at det danske arbejdsmarked de facto åbnes den 1. maj 2004 for arbejdstagere fra de nye EU-lande, og at de nye EU-borgere ikke ansættes til dårlige lønninger i andenklassesjob.

For det andet skal det sikres, at der fortsat er balance og ordnede forhold på det danske arbejdsmarked.

For det tredje skal det sikres, at de nye EU-borgere bliver ansat på de vilkår, som gælder på det danske arbejdsmarked.

For det fjerde skal det sikres, at de danske velfærdsordninger forbliver robuste, og at der ikke sker misbrug af danske velfærdsordninger.

Endelig skal det for det femte sikres, at der sættes håndfast ind over for brugen af illegal arbejdskraft og fiktive virksomhedskonstruktioner.

Aftalen indebærer bl.a., at borgere fra de nye EU-lande i en overgangsperiode skal have opholds- og arbejdstilladelse. En opholds- og arbejdstilladelse kræver, at man har et fuldtidsarbejde, og at de vilkår, der er aftalt med arbejdsgiveren, svarer til de vilkår, der gælder på det danske arbejdsmarked. Opholds- og arbejdstilladelsen falder bort, hvis man mister sit job.

Der skal være bedre mulighed for at gennemføre effektiv kontrol med personer, som opholder sig i andre EU-lande, mens de modtager danske sygedagpenge og indsatsen mod illegal arbejdskraft og mod brug af fiktive virksomheder skal forstærkes.

Arbejdsmarkedet skal løbende overvåges for kunne følge tilgangen af arbejdstagere fra de nye EU-lande til Danmark og for at foregribe, at der opstår forstyrrelser på arbejdsmarkedet inden for bestemte fag eller i bestemte regioner.

Forligpartierne skal to gange om året drøfte udviklingen med regeringen

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen siger i en kommentar til aftalen:

- Jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes at samle så bred tilslutning til aftalen. Den er et stærkt signal til de nye EU-lande om, at vi åbner det danske arbejdsmarked for deres borgere, og den er et udtryk for rettidig omhu i forhold til at undgå misbrug af sociale ydelser, lyder det fra minsteren.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.625