23948sdkhjf

Specialist i tredjeparts logistik

Den nyeste danske virksomhed på Lagerservice AB?s lange kundeliste er Nilfisk, der har overladt al distribution i Sverige til den lille logistikspecialist i Nässjö. Men Lagerservice kan også distribuere den anden vej.

Hver nat sender virksomheden lastvogne af sted over Øresundsbroen med lægemidler, forbrugsstoffer og næringsstoffer til Sygehuse i Københavns-området.

Lagerservice AB har specialiseret sig i såkaldt artikelintensive bestillinger.

Lagerservice kundeliste talte 20 svenske og udenlandske virksomheder kort før jul. Virksomheden ekspederer dagligt flere tusinde ordrer fra de beskedne 6.500 kvadratmeter lager i Nässjös industrikvarter. Samtidig har varetager virksomheden en tilsvarende volumen ude hos kundevirksomheder, der har overdraget ansvaret for logistikken til Lagerservice?s konsulenter.

Der er 15 ansatte i virksomheden inklusive ejeren Claes Göran Svensson. Kun en enkelt er fuldtidsansat i administrationen. Der er ingen salgsafdeling eller deciderede sælgere, til gengæld er en række projektledere også ansvarlige for kundekontakt og markedsføring.

Men det betyder ikke, at kunderne bliver forsømt.

- I vores branche har man i gennemsnit en kunde i tre år, før de syntes de vil prøve en anden leverandør. Vi har vores i gennemsnit i seks år. Det siger lidt om vores kunders tilfredshed, siger produktansvarlig Peter Jonsson.

Claes Göran Svensson startede Lagerservice i 1984. Virksomheden har plads til 10.000 paller.

Den brede kundekreds betyder, at en automatisering af lageret er urentabel. Til gengæld spiller IT en afgørende rolle i styringen.

- Vi har typisk direkte adgang til kundernes egne lagerdatabaser og kan løbende følge hvilke varer der mangler, så vi kan sørge for at der er fyldt op, fortæller Peter Jonsson.

Netop leverancer til sundhedssektoren stiller krav om optimal kvalitet i lagerstyringen og her har Lagerservice AB altså formået at overbevise ikke bare svenske, men også danske hospitaler om at virksomheden er opgaven værdig.

En af grundene er, at Lagerservice AB ikke ser sig selv som en traditionel lagervirksomhed, men lægger vægt på at være en aktiv logistikpartner for kunderne.

- Vi skal ikke være et oplagringssted, der skal være et højt flow, hvis logistikken skal være optimal. Det er ingen ide at opbevare varene i tre til seks måneder, siger Peter Jonsson.

Lagerservice er ikke tilknyttet bestemte transportører, men vælger transportleverandør efter opgaven. Det er eksempelvis DHL, der står for de natlige transporter til danske sygehuse.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079