23948sdkhjf

Sommers Hjørne

Nytår, alene klangen har noget friskt over sig - et helt nyt år med de glæder og bekymringer, der nu engang er forbundet med tilværelsen i almindelighed. I den turbulente verden, vi lever i, kan det nogle gange være lidt skræmmende at forestille sig fremtiden - men samtidig også udfordrende.

Nytår, alene klangen har noget friskt over sig - et helt nyt år med de glæder og bekymringer, der nu engang er forbundet med tilværelsen i almindelighed. I den turbulente verden, vi lever i, kan det nogle gange være lidt skræmmende at forestille sig fremtiden - men samtidig også udfordrende.



Alle over 30 burde være døde!

Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i 40erne, 50erne, 60erne, ja til og med tidligt i 70erne, ikke have overlevet. Vores børnesenge var malet med blybaseret maling, Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og når vi cyklede, bar ingen af os hjelm.

Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags. Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker. Skræk og rædsel ! Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig overvægtige, fordi vi altid var ude at lege. Vi delte gerne en sodavand med andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent fatisk døde af det. Vi tog jordbærrene direkte fra planten og trak gulerødderne op af jorden - og spiste med velbehag - uden at skylle dem.

Drengene brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og ræsede i fuld fart ned ad bakken, bare for så at finde ud af, at de havde glemt at sætte bremser på. Efter nogle ture i grøften lærte de at løse problemet. I min barndom kælkede vi om vinteren (dengang var der jo altid sne om vinteren) ned ad kæmpebakker i Vesterparken i Randers på store selvkonstruerede "Vesterbakkere" med plads til 5-6 personer - og der var virkelig fuld fart på- enhver bobslædekører ville have været grøn af misundelse. Og samaritterteltet for enden af bakken blev da også ind imellem taget i brug.

Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen - sommer som vinter - for at lege ude hele dagen, og kom først hjem når det var blevet mørkt. Ingen kunne få fat i os i dagens løb - ingen mobiltelefon. Utænkeligt ! Vi havde ingen playstations, Nintendo 64 eller x-boxe - i det hele taget ingen TV-spil, ikke 99 TV-kanaler, ingen videofilm, surround, mobiltelefoner, hjemme pc eller chatrooms på internettet. Vi havde venner ! Vi gik jo ud og fandt dem.

Vi faldt ned fra træer, skar os brækkede arme og ben, slog tænder ud, men ingen blev sagsøgt efter uheldene. Det var uheld. Ingen andre kunne få skylden - kun os selv. Husker du uheldene ? Man sloges, blev gule og blå og lærte at komme over det.

Vi fandt på lege med pinde og bolde og spiste jord og græs. Til trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, og græsset voksede da ehller ikke inden i os resten af vores liv.

Nogle elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og måtte gå et år om. Frygteligt !

Der var også nogen, der fik også lussinger eller en endefuld, av min arm!

Ikke desto mindre har denne generation fostret nogle af de meste risikovillige, de bedste problemløsere og investorer nogen sinde. De sidste 50 år har været en eksplosion af nyskabelser og ideer. Vi havde frihed, fiaskoer, succes'er og ansvar og vi lærte at

forholde os til det alt sammen.

Og vi tør stadig - eller igen. Vi tager nu fat på det nye år, vi tror på det, vi kan, vi vil - uantastet Post Danmarks unfair konkurrenceforvridende portotakster. Vi vil også i år forsøge at leve op til Jeres, kære læsere, krav til os om saglig, faglig information om, hvad der rører sig indenfor landevejstransporten.

Ha' det godt til vi ses igen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125