23948sdkhjf

Fra lastbilindustrien til design

Marketingschefen hos IVECO Mogens Lindahl-Jessen har sagt sin stilling op og fratræder med udgangen af denne måned til fordel for et job i en helt anden branche.

Marketingschefen hos IVECO Mogens Lindahl-Jessen har sagt sin stilling op og fratræder med udgangen af denne måned til fordel for et job i en helt anden branche.



Mogens Lindahl-Jessen skal fremover lede et design- og møbelfirma kaldet Sofa Copenhagen, som er nystartet af hans svigerinde og svigerfar. Svigerfaderen Niels Gammelgaard er industriel designer med egen tegnestue - Pelikan Copenhagen - og har for producenten Sits senest tegnet en møbelserie, som sælges i mange europæiske lande. Virksomheden Sofa Copenhagen står for distributionen og forventningerne til omsætningen er mere end 50 mio. kroner årligt.

Afløser klar

Mogens Lindahl-Jessen har været ansat hos IVECO siden 2000 hvor han blandt andet har været tilknyttet hovedadministrationen i Torino, Italien i en elleve måneders periode.

Hos IVECO har man allerede udpeget afløseren. Det er Andre Radley-Grundahl, der i dag er salgschef for Daily i IVECOs danske filialer.

Andre Radley-Grundahl har tidligere været salgschef for de danske forhandlere og før dette været ansvarlig for marketing i Customer Service. Andre Radley-Grundahl bliver ansvarlig for alle funktionerne i Marketing/ Commercial Platform hos IVECO og bliver dermed ligeledes en del af ledelsesgruppen for Skandinavien.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109