23948sdkhjf

Sådan fremtidssikrer du din virksomhed i krisetider?

| Medlemsnyhed | Indrykket af Teknologisk Institut - Innovation

Hvordan forholder man sig som virksomhed til fremtiden? Og hvordan fremtidssikrer man sin virksomhed på langt og kort sigt? Det får du input og konkrete råd til på denne konference.

Har I sårbarheder i forsyningskæden? Bliver I mødt af uoverskuelige dokumentationskrav til bæredygtighed i produktionen? Eller oplever I nogle svagheder i jeres interne organisering?

Ved at arbejde strategisk med modstandsdygtighed i jeres virksomhed kan I overvinde udfordringer som ovenstående, navigere i pandemier, energikriser og inflation og lære at bruge de uforudsete hændelser som springbræt til vækst.

Den 27. april kl. 08:30-13:00 afholder vi en gratis konference, hvor vi stiller skarpt på, hvordan du bedst øger din virksomheds agilitet og robusthed - jeres resiliens.

Til konferencen vil du blive præsenteret for en række spændende talere og eksperter, herunder Peter Viggo Jakobsen, der vil give dig et overblik over, hvordan geopolitikken påvirker de globale forsyningskæder samt Juan Farré, der er direktør for Teknologisk Institut.

Du møder også specialister og eksperter, der vil dele deres viden om, hvordan du kan øge din virksomheds resiliens og robusthed. Og endelig vil du få indblik i, hvordan du kan bruge kunstig intelligens til at spå om fremtiden i din branche.

Så tilmeld dig nu og bliv inspireret til at arbejde strategisk med din virksomheds modstandsdygtighed » 

Arrangementet afvikles som en del af projektet Modstandsdygtig.DK, der har til formål at ruste danske virksomheder til fremtidige kriser ved at øge deres agilitet og robusthed.

Konferencen henvender sig primært til dig, der arbejder som leder indenfor supply chain management, produktion, salg, markedsføring og økonomi i en dansk fremstillingsvirksomhed, men alle er velkomne.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Teknologisk Institut - Innovation

Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus
Danmark
Teknologisk Institut - Innovation

Send til en kollega

0.095