23948sdkhjf

Nyt udvalg skal udvikle standarder for tandplejeprodukter

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dansk Standard

Hidtil har der ikke været dansk deltagelse i udviklingen af standarderne inden for tandplejeområdet, men i foråret 2022 blev der oprettet et dansk udvalg, som skal deltage i arbejdet.

Det nye danske standardiseringsudvalg, S-886 Tandpleje, skal følge og deltage i udviklingen af standarder under den tekniske komité ISO TC 106 Dentistry.

I komitéen arbejdes der på at skabe kvalitet og sikkerhed i produkter, der anvendes af professionelle tandlæger til behandling og almindelige produkter til mundhygiejne. Standarder inden for tandplejeprodukter omfatter en bred gruppe af underemner: Materialer, instrumenter, udstyr, terminologi, mundhygiejneprodukter, CAD-CAM-systemer, implantater og biokompatibilitet af medicinsk udstyr, der anvendes i tandplejen.

Danske eksperter har endnu ikke været med i udviklingen af standarderne for tandpleje, men med det nye danske standardiseringsudvalg (S-udvalg) har danske interessenter nu mulighed for at få indflydelse på kommende standarder samt eksisterende standarder, når de skal revideres. Derudover får du som medlem af udvalget forhåndskendskab til kommende krav til tandplejeprodukter, længe inden standarderne bliver udgivet.

- At være medlem af S-udvalget er en unik mulighed for at være med til at påvirke kvaliteten, sikkerheden og holdbarheden af de tandplejeprodukter, som kommer til at påvirke morgendagens marked, siger Lærke Høllund, standardiseringskonsulent i Dansk Standard.

Vær med, når det nye udvalg begynder

Dansk standard inviterer til kickoffmøde for udvalget for standardisering af tandplejeprodukter d. 19. januar fra kl. 10-11 online. Alle interesserede er velkomne.

På mødet får du en gennemgang af, hvad det vil sige at arbejde med standarder og være en del af et standardiseringsudvalg samt et overblik over specifikke emner og standarder, der arbejdes aktivt med lige nu inden for tandplejeprodukter.

Tilmeld dig kickoffmødet her

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dansk Standard

Göteborg Plads 1
2150 Nordhavn
Danmark
Dansk Standard

Send til en kollega

0.125