23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ravendo A/S på Eisenwarenmesse 2022

Ravendo A/S er at finde på den populære messe Eisenwarenmesse i Køln i september. Her udstiller Ravendo A/S sammen med 2.770 udstillere fra hele verden – og 15 andre danske virksomheder, der også har fundet vej til Køln.

Slut september tager CEO Tobias G. Nielsen og co. turen fra Viborg til Køln for at promovere Ravendo A/S, der har specialiseret sig i at gøre manuelt transport lettere, sikrere og hurtigere med et omfattende danskproduceret produktsortiment indenfor både motoriseret og umotoriseret transportmateriel.

Sidst Eisenwarenmesse blev afholdt, var det en velbesøgt messe med ikke mindre end 47.000 besøgende, og den store interesse for messen er da også en af årsagerne til, at Ravendo A/S deltager med trillebøre, sækkevogne, industrivogne og andre kvalitetsprodukter, der i høj grad efterspørges pga. den gode danske kvalitet.

-Udover at det er en god messe, kan vi her møde en masse nye kunder og pleje vores eksisterende samarbejder og netværk. Fordi det er samlet under et tag, kan vi møde dem samme sted, siger CEO Tobias G. Nielsen. 

Ravendo A/S hører hjemme i Viborg. På adressen ligger virksomhedens produktionen i den 4200 m2 store maskinpark sammen med lager, salg og administration, og den samlede placering sikrer en stor fordel i såvel høj kvalitet som hurtig levering og giver virksomheden en høj fleksibilitet, når der efterspørges specialprodukter.

På Eisenwarenmesse vil de besøgende bl.a. blive introduceret til nogle af Ravendo A/S nyheder indenfor el produkter.

-Når vi tager til Køln har vi selvfølgelig vores el mørtelbør, el sækkevogn og el transportvogn med, som vi glæder os til at introducere sammen med vores gode gamle kvalitetsklassikere, fortæller Tobias G. Nielsen, der efter 2 års fravær pga. Corona glæder sig til endelig at komme på Eisenwarenmesse.

Ravendo A/S er at finde på EISENWARENMESSEN i hal 3.2 på stand C030-D031 fra 25.-28. september 2022.

Ravendo A/S
Klokkestøbervej 3-5
8800 Viborg
Viborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29604045
P nummer: 1003172038

Kontaktperson

JP
Janne Pedersen
jkp@ravendo.com

Send til en kollega

0.047